lørdag den 22. juni 2013

Slutspurt

Jeg vil gerne starte med at undskylde for at jeg ikke har fået skrevet noget her på bloggen i et stykke tid; som i måske kan gætte jer til i det følgende indlæg, så har jeg ikke ligefrem været et individ præget af stort overskud, og jeg nægter altså at se Abildgården som en forpligtelse, for så vil den hurtigt gå under.

Nu er der mindre end en uge tilbage af et skoleår, som har været på nogle måder meget (alt for) kort og på andre måde uendeligt langt. I hvert fald uden tvivl proppet op med så mange forskellige indslag, at det kan være svært at holde styr på. Det er 1.g der nærmer sig sin slutning og det er ret vildt at tænke på at der allerede er gået næsten en tredjedel af min gymnasietid!
Hvad jeg heller ikke kan fatte er at jeg har sommerferie og fri lige om lidt. Faktisk om latterligt lidt tid.
Det er nok fordi det ikke rigtigt føles som om friheden står lige for døren. Jeg skal til årsprøve i mundtlig matematik på mandag (i over morgen - jeg tør knapt nok tænke på så kort tid der er til), og overvældes i øjeblikket af hvor meget arbejde der skal laves og hvor lidt til tid der er til rådighed. Det er i det hele taget en ret dominerende følelse! Mangel af tid. Lige pludselig indser man at der ikke er så meget tid tilbage som man troede, og det begynder også at gå op for en at man måske ikke kan nå alle de mange projekter man havde sat sig for, dengang man troede at der ville være oceaner af tid. Mit hoved føles i det hele taget som et stort virvar af alt muligt forskelligt - jeg er komplet forvirret, kan ikke holde styr på tiden i de sidste par uger, og kan i det store og hele ikke finde hoved og hale i noget som helst! Jeg har mest af alt lyst til at lægge mig i min seng med lukkede øjne, under min varme velkommende dyne, og føle de regelmæssige kolde vindpust fra mit åbne vindue mod mit ansigt; bare ligge der og vente på at min hjerne får styr på det hele,før jeg stiger op. Det har jeg bare overhovedet ikke tid til, samt at det lige nu virker som en ren utopi at min hjerne skulle kunne være i stand til at udføre sådan en vidunderlig handling.
Nej, the show must go on, for jeg skal klare mig igennem slutspurten op over den sidste bakketop for dette års Tour de France, som jeg i den grad har nydt at være med i, og bare håbe at det hele ikke forsvinder ud i glemskabens intethed.

- og en lille anbefaling her på falrebet..
Jeg har med en ven været til koncert med et band kaldet Flod (som min vens fætter er med i). Det var en virkelig fed oplevelse! De spillede næsten alle numre (en pause til højre for midten) ud i en stor masse, som man bare blev revet totalt med af. Hvad jeg har kunnet finde med dem på youtube er ikke af nogen overvældende mænge, men hvis I hører om at de spiller, kan jeg klart anbefale at tage ind og høre dem. Jeg tror nok at de spiller til diverse festivaller også.. Til koncerten spillede de indholdet af en ny plade, som man måske skulle give et skud. Jeg synes i hvert fald at koncerten var en fed - og lidt anderledes - oplevelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar