Goddag.
I dag havde vi det såkaldte "Nat.Klub" - to leksioner, hvor de fantastiske naturvidenskablige klasser (med x hævet over dem alle) fra alle tre årgange vælger sig på en aktivitet. Det hed før "xyz(u)-aktiviteter", men de lavede det om til en mere mundret variant. Og dermed blev det så til natklub.
Men i hvert fald var jeg på "Kodenavn Enigma", som handlede om den kodemaskine som nazisterne brugte under anden verdenskrig til at sende hemmelige beskeder til hinanden - og som de allierede brugte til at bryde dem. I dag arbejde vi med den historiske synsvinkel, mens vi næste gang skal arbejde med matematikken omkring den . hvorfor nazisterne troede at den var ubrydelig. Og ind til videre kan jeg godt forstå det, for det virker meget avanceret. Noget med at koden der ændrer et bogstav til et andet skifter for hvert eneste bogstav... det regner jeg med at lære mere om næste gang. I dag lærte jeg at disse enigma maskiner blev udviklet allerede før krigen - af en polak, og at ham der gav stødet til brydningen af koden ved at opfinde en meget smart maskine, var en englænder, der var homoseksuel, fik hormon-indsprøjtninger for at han skulle holde op med at være homoseksuel (man mente at det var bedst af sikkerhedsmessige hensyn, da homoseksuelle måtte sladre mere end hetroseksuelle...) og begik selvmord efter krigen - også selvom han anses for at være computerens fader.
Der var også amnge kvinder der arbejde med at bryde koder under krigen, men de fik åbenbart ikke noget særligt ad vide, og blev meget strengt forbudt at fortælle noget (måske igen noget med at kvinder sladrer mere?). Og dog var det en mand, der først (mange år efter krigen sluttede) udgav en bog, der beskrev hemmeligheder om kodebrdningen - selvom den dog ikke var helt korrekt i følge en pensioneret (kvindelig) kode-bryder.
Jeg mindes en gang at have set en film kaldet enigma, om denne kodebrydning - så det var ret sjovt.
Så vil jeg gerne prale lidt, for bagefter blev vi stillet en opgave hvor man skulle bryde en kode (dog ikke lige så kompliceret som ved enigma), og mig samt to andre var dem der brød den først - hvis ikke de eneste der nåede at bryde den - og vandt oven i købet slik. Sucess!
Ja, så stor at man var nødt til at tage et skærmbillede af den brudte kode, og den vidunderlige besked om at man havde gjort det rigtigt.
I dag har jeg været væk hjemme fra fraomkring 10 minutter over otte i morges til omkring otte her i aften. Efter skole (er sluttede fem minutter over fire) blev en anden og jeg nemlig og arbejdede på vores respektive fysikrapporter, og efter en middag-to-go, så vi teaterkoncerten på skolen, "Club 27", der bestod af numre skrevet af medlemmer af club 27, samt eksperimentelle digte, som man efterhånden er blevet så vant til.
Katrine og jeg er blevet enige om at vi selv skal være med næste år!
