mandag den 28. maj 2012

Nogle billeder

uden mennesker.

Flyg vilda fågel

I går var jeg på vej hjem fra Køge hvor jeg har været her i weekenden. Det ver en god tur, og en spændende hjemtur hvor vi, til "englishman's" toner, kørte gennem røgen fra branden ved Holbæk.
Men næsten hjemme skete der noget. Da vi kørte på motervejen, kom en fugle, en due tror jeg, flyvende lige ud foran bilen og ramte den med et forfærdeligt dunk, hvorefter jeg så dens døde krop flyve forbi sidevinduet. Ingen af os har nogensinde prøvet noget lignende før. Det var uhyggeligt, sørgeligt, chokerende og meningsløst. Som min mor sagde til min fortvivlede lillesøster: "Man må bare sige: 'undskyld lille fugl, det er vi kede af at der skete'", og så mene det. Og det gør jeg. Det er jeg ked af, lille fugl.

lørdag den 19. maj 2012

Känd ingen sorg för mig i Göteborg

De sidste par dage har jeg været i Göteborg hos min farmor, sammen med min bror. Som altid elsker jeg at være i byen. Jeg er faktisk født i Göteborg, og har været der flere gange end jeg har tal på - måske fordi at omkring halvdelen af min familie bor der.... Nå men her er et par maj-billeder (der ikke alle er så maj-agtige) fra en af mine yndlingsbyer.








Knoldens bånd m.m.

Jeg vil lige starte med at præsentere min nye yndlingssang, som også er #1 på hitlisten for bil-musik. Jo mere jeg hører den, jo mere forelsket bliver jeg. Her kommer...

Sangen er en af min mors gamle yndlingssange, og den blev opdaget fordi at min havde langt nogle af hans og mors gamle bånd (ja, kasettebånd) ud i bilen. Det viser sig nemlig at min mor og far, da de var unge, lavede mange samlingsbånd, til alle mulige lejligheder. Min far lavet bl.a. et bånd til min mor, kaldet "knoldens bånd", da hun var gravid med mig. (Knolden er mig før jeg blev født...) Knoldens bånd er åbenbart for værdifuldt til at leve den usikre tilværrelse ude i bilen, så den er ikke blevet lagt derud, men flere andre af de gode gamle samlings bånd, bliver nu afspillet hvis vi skal køre et eller andet sted hen.

mandag den 7. maj 2012

HUH!

Med disse remedier
er jeg klar til at tage den engelske skriftlige afgangsprøve med storm i morgen! Min kære moder har endda købt sådan en ordbog man indlæser på computeren (til 700 kr.!!!) for vores netordbøger var så langsomme sidst, sansynligvis pga. overbelastning, og jeg vil jo gerne kunne slå ord op hurtigt som et lyn i morgen! Jeg har i dag skrevet en raportage, hvor jeg brugte tre sider på at forklare at man altså ikke rigtigt vidste noget om udslippet endnu. Min yndligs del om "HP Sakariassen Værktøjer" er: "For at få mere klarhed i sagen har politiet tilkaldt eksperter, som skal inspicere skaderne på fabrikken og finde oplysninger om situationens alvor, og grunden til, at den før velfungerende fabrik nu er potentiel livsfarlig." Potentiel livsfarlig... det skal nok gå godt...!
Det er min nuværende indstilling; "Det skal nok gå godt...!"

torsdag den 3. maj 2012

Interregnum

Uden konge. Uden titel.
Hvad end det betyder, så er det navnet på den seneste film made by trioen Amalie, Amanda og Emilia. Den hidtil bedste, med både masser af hjemmelavet symbolik, en drejebog/ et storyboard og rekvisitter som en børnespade og en retskrivningsordbog. Hvis du ikke har haft muligheden til at beundre vores, især mine, fødder - så grib chancen og følg den trofaste rygsæk med luftballoner på.

tirsdag den 1. maj 2012

Når jeg ser et rødt flag smælde...

Bare lige en kort bemærkning om at det jo idag, den første maj, er arbejdernes internationale kampdag!
... Og den sidste dag hvor jeg er eksamens-jomfru. (min mor ser alt for meget boligjagt for nybegyndere - property virgins - der faktisk er holdt op med at blive sendt for nylig:( det er ellers meget underholdende)
Nå, men - hvilket sammentræf!

Soooommer, sommer og eksamensforberedelser...

Århhh...
Solen bager og jeg sad ude i vores have, og gennemgik min formelsamling, for at være bedst muligt forberedt til i morgen hvor eksamnerne starter. Er der nogen bedre måde at forberede sig på. Jeg har lige været tilpas ukoncentreret til at tage nogle billeder...








 Jeg ELSKER mælkebøtter!





Alting springer ud!

Citater

 - ja hvorfor ikke. Endnu en lille pause fra formelsamlingen (matematikeksamen i morgen)
Her er lige to, som jeg godt kan lide, og som er skrevet at to gamle, og tror jeg, ganske hyggelige mænd:

Barndoms-TV

Min søster sad og så den der tegnefilms Robin Hood hvor de er dyr, som hun har købt for noget tid siden. Da hun første gang så den, så tænkte jeg at deres stemmer var anderledes end jeg huskede dem fra alle de gange jeg har set den som lille. Jeg synes ikke at det kunne passe at de havde lagt nye stemmer til - for hvorfor skulle de gøre det? Men pludselig, da jeg hørte Prins John snakke, slog det mig. Jeg så altid den video som vi havde, og den var på svensk! Så her i dag da min bror sagde: "Lyder deres stemmer ikke anderledes end de plejer?" kunne jeg stolt svare, at det er fordi at vi er vokset op med den på svensk.
Jeg havde nogenlunde den samme oplevelse, da jeg en morgen sidste weekend, kom ned til den selv samme søster, der sad og så Madicken på Ramasjang. Hvis jeg nogensinde har haft et idol, så er det Madicken. Det er virkelig træls den åndsvage danske oversætter-stemme som de har lagt hen over, men det var alligevel fedt at opdage, at jeg stadig kan dem udenad, og stadig kan føle et sting af oprørsk skadefro og morskab, når provstinden opdager at de har taget tjenestepigen Alva med til høstballet, og at skorstensfejeren, der lige har slukket en skorstensbrand og er gift og har fem børn, oven i købet kommer og danser med hende, eller når borgmesteren gør noget "som ellers kun meget små børn gør" da han er oppe og flyve, mens Abbe loopede hele TO gange...!
Det er utroligt hvordan sådan noget hænger så godt fast, efter flere år. Men det er jo også noget som man har brugt mange timer på.