onsdag den 22. maj 2013

Rainy Day

I dag var det sidste skoledag i 1.g, og det var såmænd meget dejligt, omend det også var en smule sørgeligt. Det er dog lidt nitten at vi allerede i morgen skal have skriftlig engelsk årsprøve, så jeg må fejre min begyndende læseferie med at repetere grammatik og læse om "Det akademiske essay", istedet for at fejre det sammen med mine klassekammerater.
Det er en rigtig Rainy Day i dag. Det regnede i nat, det regnede i morges, det regnede i formiddags og det regner fortsat. Så jeg har travet under min mors store grå-mønstrede paraply, hvis eger lige har mistet sin kuffert i Amsterdam på vej hjem fra en konference i San Francisco, til og fra denne den sidste skoledag. Dog med undtagelse af vejen over broen, hvor vinden var for stærk til at jeg kunne opretholde et normalt forhold til paraplyen. I stedet fik jeg spulet mine ører, vasket og føntørret mit hår på samme tid, vasket min jakke, og mine sko,  rigeligt rouge på kinderne og blæst min nederdel på en måde der minder om den Marilyn Monroe yndede. Alt i alt en omfattende skønhedsbehandling - og så to gange på en dag!

1 kommentar: