En livsreddende rytme!

Dette bliver lidt mærkeligt. Så er I advaret!

Alle har sikkert haft alt muligt om førstehjælp og sådan noget, og hvis ikke, så foreslår jeg en hurtig googlesøgning - der er bl.a. noget ganske glimrende noget fra Falcks hjemmeside!

MEN jeg tror ikke det er alle der kender de tip, som jeg nu vil give. Et tip som jeg vil foretrække at alle kendte. Det kommer fra autoriserede folk, der for noget tid siden holdt sådan et førstehjælpskursus på min skole.

Tippet er: hvis du bliver udsat for at skulle give hjertemassage, så skal du trykke i rytmen til "Staying alive". Så trykker du nemlig så mange gange du skal i minuttet, samt så giver det måske en smule energi og viljestyrke, og det er desuden meget passende for situationen. Jeg vil lige tilføje at i skal føle den hurtige rytme, hvis man kan sige det sådan...

Her kommer "staying alive", bare så i alle er helt med på den livsreddende rytme, og så I kan sidde og øve jer lidt der ude - til hvis i skulle være så uheldige at være nødt til at bruge tippet.

 

To iagttagelser

Nettet er meget udspekuleret.

Jeg var inde på CDON.com, og gæt hvilken reklame der er på startsiden, når jeg åbner nettet igen...

 - En reklame med tilbud fra CDON.com!

 

Ja, det var den ene.

 

Jeg vil også gerne påpege at tiden går ekstremt hurtigt lige for tiden! I søndags snakkede mig om min mor om, at weekenden bare lige pludselig var ovre, og min mor sagde, at lige om lidt ville det være fredag igen - et udsagn baseret på tidligere erfaringer i den seneste tid. Min fornuft sagde mig at hun havde ret, denne holdning var ligeledes baseret på tidligere erfaringer fra den seneste tid, men jeg havde stadig følelsen af at der lå en laaaang uge foran mig, før det igen var weekend. Men hvor havde hun ret! Hvor havde hun dog ret!

Det er som vi også konstaterede i søndags: når man kigger tilbage er det som om det hele tiden skifter mellem fredage og mandage, og alt den mellemliggende tid er gået så hurtigt, at man knapt nok har opfattet at den har været der.

Lysene

Det var aften en januar. I horisonten sås stadig dagens sidste lys, gennem tætte skydækker, mens himlen ovenover var mørk. Men stjernerne skinnede klart og tydeligt, og dannede de kendte stjernebilleder. "Orions bælte" sagde han. "Og resten af Orion" svarede den ældste, der ønskede at pointere at, det ikke blot var hans bælte, men hele ham der var til stede, og desuden udtrykke sin mening om, at det var ret besynderligt og ufuldstændigt, at kun nævne bæltet, når resten af manden også er der, men blev hurtigt mindet om at hendes forældre altid havde vist hende det let genkendelige bælte. Desuden lyste (eller rettere sagt spejlede solens lys) månen så kraftigt, at det lignede en spotlight der var sat op til anledningen, og lod træerne i haven lave skygger på den oplyste sne.

Alt dette viste en far for de fire søskende, hvoraf to af dem frøs (de to samme der for øjeblikket sover), mens faren og den ældste mente at de elskede kulden, om ikke andet så denne kulde, og den næstældstes holdning vedrørende kulden var uvis; ved et vindue en aften den 24. januar 2013.

Glade postbude, der cykler over over broer

Dette her har længe været en kladde uden titel eller noget indhold, som jeg ikke har vidst hvorfor var der. Den har længe forstyrret it øje, men af åndsvage sentimentale grunde, har jeg ikke slettet den eller skrevet noget i den og udgivet den...

Men nu sker det!

Det var af de sentimentale grunde at jeg skrev det overstående, den egentlige historie er et lille øjeblik, på en bro over en fjord en tidlig eftermiddag onsdag den 16. januar 2013. Jeg gik på den bro, på vej hjemad, efter at have forklaret aktantmodellens brug på "Rotkäppchen". Et postbud kom cyklende mod min retning, og vinkede glad over til et andet postbud, der modsatcyklende hilste tilbage ovre fra den anden side af broen. Da postbuddet på min side, igen vendte blikket fremad, så han så lykkelig ud at man ikke kunne lade være med at smile.

noget musik

Der kommer her et lille potpourri af forskelligt musik. Så hvis du mangler lidt musik, så er der noget her!
Må jeg præsentere...

...Common people!
Vi arbejdede med den i engelsk, og jeg blev straks forelsket! Gid man kunne danse som ham, hva'?

 

 



... Imagine! som de fleste nok kender... man er så enig!

 

 

... Superheroes can't be gay! i den mere useriøse afdeling - men jeg kan ikke få nok af den. Og så har den da også et fint budskab!





 

 



... Wish you were here! En sang jeg forbinder med mine forældre og min spisestue.

 

 

... Money, money, money! der er en glimrende arbejdssang - især til opgaver som rengøring etc. Det kan stærk anbefales at hæve stemmningen med et udbrud af money, money, money - og så føles den så passende til situationen!



 

 

... Bortom det blå! et svensk indslag, der faktisk er på svensk.



 

 

... Nothing compares! Den version hvor Sinéad O'Conner synger. Den har min mors storebror spillet for hende via radioen, da han engang i sine unge dage var radiovært. Hun var på besøg hos ham, men der var bare den lille detalje, at hun var faldet i søvn, da han dedikerede den til hende. Men det var da sødt alligevel, og, som min mor ofte fortæller, den eneste gang han dedikerede en sang til nogen.



 



... Shiny happy people! En sang der altid får mig til at tro at min mors mobil ringer (hun havde den som ringetone ind til for kort tid siden)

 

 

Velbekomme!

en lille kommentar fra min side

Jeg vil bare lige berige jer med oplysningen, at jeg nu har konstateret at der sner for alvor. Min holdning: temmelig neutral.

Hvad jeg derimod ikke har en neutral holdning til er at mit linoliumstryk (billedkunst projekt), endelig blev færdigt i dag! (min holdning: positiv). Det var opbrindeligt tænkt som en julegave til min mor, men sådan gik det jo ikke... En anden ting er, at de generelle spørgsmål og den analyseopgave omkring et tryk af Edvard Munch, er skrevet i går aftes, og derfor kun behøvede det sidste touch i dag, hvilket betyder, at jeg ikke behøver at sidde og skrive på det hele natten, og at jeg derfor faktisk også kan få noget søvn i nat (min holdning: meget positiv). Det tryk har dog haft sin pris. Jeg har ellers klaret mig hele forløbet, med kun mindre skader på fingrene, men i denne slutspurt, har jeg meget ondt i adskillelige fingrer, og især i den venstre tommelfinger, der har fået en ret så dyb flænge, der også blødte temmelig meget... Det hjælper heller ikke at mine hænder er meget tørre (hvilket dog er blevet bedre end det har været), og at de har en let grålig kulør visse steder, grundet den sorte maling som jeg trykte med i dag. (min holdning: negativ, med et lille stænk af selvtilfredshed, som altid følger efter skader, selv de mindre fra billedkunst)

Forårsregn, mødetider og eksaminer

Vi skriver i dag den 9. januar, og alligevel var regnen i morges ved 10-tiden ikke vinterregn. Det var lys forårsregn. Man kunne ligesom smage det i luften, den der let friske luft fuld af regndråber og grønne spirer. Man kunne føle det i den lethed der var i regndråberne, og så det i farvene, der forekommede klarere en normalt. Som om støv lige var blevet tørret af dem. Og så kunne man høre det i lyden af tusindvis af blade der bliver ramt, i lyden af vand der strømmer fra gaden ned i kloakken, og ikke at forklæmme i fuglekvideret fra træer og buske.

Der er noget helt særligt med at møde sent. For det første er der friskheden, der står i slående kontrast til klokken ti minutter i otte. For det andet er der lyset, som efter mange skridt i vinter-morgen-mørke, forekommer meget afgørende for den samlede oplevelse. For det tredje er der menneskerne - færre, og en større forekomst af ældre og folk med barnevogne. Og for det fjerde er der trafikken - ligeledes mindre omfattende, og mere hurtigkørende. Og så er der selvfølgelig tanken om at man allerede har klaret to timer, eller rettere sagt lektioner, af dagens program.

I morgen står den på NV-eksamen, og, efter en forhåbentlig vellykket eksamen, AP-eksamens forberedelse til fredag. Så ønsk mig held og lykke hvis i gider, det vil give mig moralsk støtte!

Så sluttede ferien!

Ja, og som forventet gik ferien så hurtigt at man knapt nåede at opdage at den var der. Den første skoledag, var lang, og blæste så meget at man over broen måtte gå skråt for at gå lige.

Eller jo, den gik alt alt for hurtigt, men når jeg tænker tilbage, så er der alligevel sket meget. Herunder kommer en fantastisk liste, der i store træk, og uden at berøre alle punkter, beskriver ting der er sket. F.eks. nævnes/vises ikke sauna i skoven, konsum, movie line og velkendte gader. Men det er dog omfattende nok til at vise de sokker, som jeg engang købte sammen med Amalie i en genbrugsbutik på gugvej. Ja, de er kommet til megen nytte siden!

Jeg gad ikke at lægge alle billeder jeg havde tænkt mig ind én for én, så derfor blev det sådan nogle skiftende nogen. Jeg håber at i ikke bliver alt for stressede!
 

  - Af en eller anden grund, så kan jeg, på trods af min store tekniske begavelse, ikke oploade et eneste billede fra min computer. Ja, jeg ved godt nok ikke hvad det er for noget møg, der gør at man ikke kan trykke noget steder, men nu kan det være at jeg får mulighed for at kunne lægge dem ind her senere, ellers så må i lige forstille jer nogle "stemningsbilleder"!
 

JUL i min elskede by Göteborg med noget af familien
 

Derefter kørte vi til min mormor og morfars sommerhus i SMÅLAND

Her fejrede vi også NYTÅR (glædelig år 2013 forresten)

- og selvfølgelig årets begivenhed - MIN FØDSELSDAG - lige efter midnatsslaget. Den egentlige fejring fandt dog først sted efter nogle timer på øjet. Der var bl.a. andet flag i både pølser og flødeskum - og 16 små flag i kagen til dessert. Fantastisk.

 

Jeg vil afslutte den korte opsummering med at fortælle om "årets ulykke". Sidste gang vi holdt nytår + fødselsdag i Småland, kom der skorstensbrand, men i år var starten på min fødselsdag og det nye år en anden. Vi dumme mennesker tog vores arme kræ med ud for at se på det fyrværkeri vi nu lige havde. Jeg vil lige henlede læserens opmærksomhed på at mange andre hundeejere giver deres dyr piller, så de skal slippe for at være bange for fyrværkeri nytårsaften. Først var dyret slet ikke i snor, hvilket vi dog var fornuftige nok til at lave om på. Jeg stod for dette, og tænkte at når vi nu bare skulle være ude i relativt kort tid, og bare stå stille, behøvede jeg ikke at give hende hendes sele på, og fæstede derfor bare snoren i halsbåndet. Min far sagde at hvis hun blev bange skulle jeg løfte hende op, og det var jeg da også helt indforstået med og klar på. Da lys-showet begyndte, blev det stakkels dyr så panikslagen, at jeg umuligt kunne få den samlet op, og hun rev sig løs af både snor og halsbånd og flygtede. Ja, så måtte vi alle ud og lede efter hende, hvilket ikke var spor fornøjeligt. Hun kom heldigvis selv tilbage efter lidt tid, og tilbragte retsen af aftenen under et tæppe med at blive nusset og klappet. Helt i chok.

Dette skete efter at hunden tidligere på dagen var blevet ramt af en bordplade der blev klappet ned, og - inden for den samme halve time som fyrværkeriet - skræmt fra vid og sans, da samtlige personer pludselig hoppede hen i mod hende over en serpentiner, og blevet ramt af en flyvsk champangeprop. Jeg tror ikke at hun glæder sig specielt meget til næste år, hvis jeg skal være ærlig.

 

Men nu har hun det godt igen, og jeg har det godt, og selvom at alle ikke har det godt, så håber jeg at I har det godt, og at alle vores nytårsforsætter gå ud på at få flere mennesker og os selv til at have det godt.