fredag den 6. juli 2012

At rejse er at leve

Endlig kommer den! Den vi alle har ventet på! En film med et tema der passer til sæsongen. En film med H.C. Andersen citatet som titel. "At rejse er at leve", den seneste kreation af mig og Amalie.

onsdag den 4. juli 2012

Nogle tidlige sommerferiedage.

For det første vil jeg sige at mit løg har det godt. (forvirret? se forrige indlæg). Jeg har plantet det ud i vores højbed, hvor det nu vokser og lever og alt det der.
Min far har også plantet sine tomater ud i nogle krukker, så det er bare rigtigt flot. Han kom desværre til at knække alle dem der var i en af potterne.
Min mor er ved at vende sig til sin brækkede arm. Jeg er også ved at vende mig til ord som: "vil du ikke lige løfte Selma op til mig", og "du bliver lige nødt til at hjælpe mig med at holde her". Det er synd for hende, men det fungerer.
Min bror og ældste søster er også ved at vende sig til at have ferie.  Det er blevet en selvfølge at kunne vågne op til sommersumarum hver morgen. I morgen skal de og jeg til Sverige, først skal vi bo hos min farmor.
Min yngste lillesøster, gør hele tiden flere og flere ting. Hun siger efterhånden mange ord sikkert, og kan tydeligt vise os hvad hun vil. Hun går også helt godt nu, og banker på, spiller musik, og i det hele taget tulrer rundt i huset og (helst) haven. Det mest forbløffende er dog at hun tit går som man siger til hende at hun skal gøre. F.eks. "kan du banke på døren Selma?", eller "kom her hen og få noget mælk". En evne som ikke er helt indøvet hos de andre. Sikkert heller ikke hos mig...

Nå men jeg har brugt de sidste par dage på en masse spændende ting; ryddet op, spist is i Tversted, filmet sammen med Amalie (det kommer i til at se mere til...hæhæ:)), sovet i telt og badet i havnebadet ligeledes med Amalie og i det hele taget gjort hvad der passer mig, sådan cirka...!

Nå (jeg skriver alt for meget "nå", gør jeg ikke..?) men det var en kort og upræcis opsummering af nogle gode dage.