fredag den 19. april 2013

Vidunderlige fredag!

Ja, vidunderlige fredag!
En sådan dag hvor det er fredag!
Hvor man er færdig med sin opgave i AT med Keplers love, Parallaksemålinger, kildekritisk analyse og sammenskruning af delkonklusioner.
En sådan dag hvor man spiser kantinens lasagne til frokost sammen med klassekammerater i mediateket, hvor man egentlig ikke må spise.
Hvor man kommer til at tænke på dengang ens lillesøster sagde at det var nok fordi han ikke vandt i masterchef at Dennis Knudsen havde skiftet karrierevej, og nu beskæftigede sig med kosmetik.
En dag hvor solen skinner og fuglende svæver på den blå himmel.
Hvor alle smiler tilbage når man smiler til dem.
Og hvor det blæser og blæser, og blæser så meget over broen at man må gå sidelæns for at gå lige, man næsten kan læne sig på vinden, man ikke kan holde sine øjne åbne mod den man griner til sig selv og alle andre og hele den blæsende verden. Og vinden farver ens kinder lyserøde og roder op i ens hår.
Ja, blæsten går frisk over Limfjordens vande. Og det gør den så sandelig i dag.

Dagens råd: hvis I har brug for en rigtig god dansk/synonymordbog, så er www.ordnet.dk en rigtig god idé - Tak til Emma for at vise mig den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar