Solskin, vind, symfoni og diverse andre hændelser

 

Godeftermiddag Godtfolk!

Det er efterhånden et stykke tid siden at jeg har nedskrevet et visdomsord her i dette strålende medie, men det er altså bare sådan det er.

Jeg vil starte med at udtrykke med overdrevne tilfredshed med mit skema denne uge. 2.g'erne er på studietur, så en del lærere mangler, hvilket har resulteret i mængder af aflyste timer. I morgen har vi kun to lektioner fra 12.30 til 14.15, og derfor skal jeg spise brunch med min klasse føre vores overvældende to timer starter. Ja, studieturen er til alles store glæde og begejstring!

I går var Aalborg symfoniorkester ovre på skolen, og spillede i vores gymnastiksal, eller idrætshal eller hvilket fancy ord man kalder det... Det var rigtigt fedt og meget overvældende med alle de mange instrumenter sådan live i rummet der ellers ikke så ofte vækker min begejstring (kun ved arrangementer som dette og fælles foredrag der bliver holdt der). De spillede mange numre som man kendte i forvejen, hvilket jeg også har hørt mange andre sige var virkeligt fedt. Bl.a. kom vi rundt om Star Wars main theme, Hedvigs Theme fra Harry Potter, to sange (m-klassen var kor) fra Moulin Rouge, og klassiske stykker som jeg ikke lige kan huske hvad hedder. Til slut kunne man tage en folder med udvalgte koncerter, som jeg helt klart skal se nogle af - desværre først til september...

Ellers så går jeg og nyder det fantastiske martsvejr, der er dejligt varmt i solen og isnende koldt i vinden, og hygger mig med lidt af dit og lidt af dat, og frustreres over min hund, der trods alle anstrengelser for det modsatte, gang på gang lykkes at trænge sig vej ud af vores have og gå på opdagelse i diverse naboers haver.

Det ser lidt mærkeligt ud, men det er altså bare taget gennem en rude.

 

Så sluttede ferien!

Ja, og som forventet gik ferien så hurtigt at man knapt nåede at opdage at den var der. Den første skoledag, var lang, og blæste så meget at man over broen måtte gå skråt for at gå lige.

Eller jo, den gik alt alt for hurtigt, men når jeg tænker tilbage, så er der alligevel sket meget. Herunder kommer en fantastisk liste, der i store træk, og uden at berøre alle punkter, beskriver ting der er sket. F.eks. nævnes/vises ikke sauna i skoven, konsum, movie line og velkendte gader. Men det er dog omfattende nok til at vise de sokker, som jeg engang købte sammen med Amalie i en genbrugsbutik på gugvej. Ja, de er kommet til megen nytte siden!

Jeg gad ikke at lægge alle billeder jeg havde tænkt mig ind én for én, så derfor blev det sådan nogle skiftende nogen. Jeg håber at i ikke bliver alt for stressede!
 

  - Af en eller anden grund, så kan jeg, på trods af min store tekniske begavelse, ikke oploade et eneste billede fra min computer. Ja, jeg ved godt nok ikke hvad det er for noget møg, der gør at man ikke kan trykke noget steder, men nu kan det være at jeg får mulighed for at kunne lægge dem ind her senere, ellers så må i lige forstille jer nogle "stemningsbilleder"!
 

JUL i min elskede by Göteborg med noget af familien
 

Derefter kørte vi til min mormor og morfars sommerhus i SMÅLAND

Her fejrede vi også NYTÅR (glædelig år 2013 forresten)

- og selvfølgelig årets begivenhed - MIN FØDSELSDAG - lige efter midnatsslaget. Den egentlige fejring fandt dog først sted efter nogle timer på øjet. Der var bl.a. andet flag i både pølser og flødeskum - og 16 små flag i kagen til dessert. Fantastisk.

 

Jeg vil afslutte den korte opsummering med at fortælle om "årets ulykke". Sidste gang vi holdt nytår + fødselsdag i Småland, kom der skorstensbrand, men i år var starten på min fødselsdag og det nye år en anden. Vi dumme mennesker tog vores arme kræ med ud for at se på det fyrværkeri vi nu lige havde. Jeg vil lige henlede læserens opmærksomhed på at mange andre hundeejere giver deres dyr piller, så de skal slippe for at være bange for fyrværkeri nytårsaften. Først var dyret slet ikke i snor, hvilket vi dog var fornuftige nok til at lave om på. Jeg stod for dette, og tænkte at når vi nu bare skulle være ude i relativt kort tid, og bare stå stille, behøvede jeg ikke at give hende hendes sele på, og fæstede derfor bare snoren i halsbåndet. Min far sagde at hvis hun blev bange skulle jeg løfte hende op, og det var jeg da også helt indforstået med og klar på. Da lys-showet begyndte, blev det stakkels dyr så panikslagen, at jeg umuligt kunne få den samlet op, og hun rev sig løs af både snor og halsbånd og flygtede. Ja, så måtte vi alle ud og lede efter hende, hvilket ikke var spor fornøjeligt. Hun kom heldigvis selv tilbage efter lidt tid, og tilbragte retsen af aftenen under et tæppe med at blive nusset og klappet. Helt i chok.

Dette skete efter at hunden tidligere på dagen var blevet ramt af en bordplade der blev klappet ned, og - inden for den samme halve time som fyrværkeriet - skræmt fra vid og sans, da samtlige personer pludselig hoppede hen i mod hende over en serpentiner, og blevet ramt af en flyvsk champangeprop. Jeg tror ikke at hun glæder sig specielt meget til næste år, hvis jeg skal være ærlig.

 

Men nu har hun det godt igen, og jeg har det godt, og selvom at alle ikke har det godt, så håber jeg at I har det godt, og at alle vores nytårsforsætter gå ud på at få flere mennesker og os selv til at have det godt.

Hund

Dette indlæg kommer hovedsaglig til at handle om min hund - bare så I er forberedte...!

Min huns pels var, hvis man ser sig lidt tilbage én stor uldklump. Det sjove var at det øverste var helt pænt, men det neden under føltes som noget der var blevet filtet. Men min elskede mormor forbarmede sig over dyret, og tog det til hundefrisør (...), for at der kunne blive sat lidt skik på det. Det eneste, går jeg ud fra, som den stakkel hundefrisør kunne gøre, var, at give det arme kræ et meget karseklippet look, dog kunne hun rede hovedet og det meste af benene, med en nogenlunde længde, men kroppens pels er blevet så kort, at dyret på afstand ser helt skaldet ud... Det værste er dog, at vovsen, der i forvejen ikke ligefrem er nogen polarhund, er blevet så korthåret at det er umuligt for den at holde varmen. Det resulterede i at vi var nødt til at købe en af de der åndsvage hunde-jakker til den. Som min mormor påpegede, så er der mange hunder der får halsbetændelse når det bliver vinter og koldt. Og ja, jeg vi da selvfølgelig hellere have en hund i jakke, end en syg hund, men man føler sig alligevel noget til grin, når man går med sin lille jakkeklædte fimse-hund med en noget eksperimentel klipning...

Da jeg ikke vil belemre jer med et billede af min elskede lille vov-hund, så får i lige min aktuelle skrivebordsbagrund, som livs-krydderi for jeres øjne.

Billedet her har jeg taget i en lift, da jeg var i Nordsverige sidste sommer.

 

Den tredje (eller fjerde?) årstid

Halloo!
Her går alt godt. Super.
Det er virkelig blevet rigtigt efterår nu, hvor vi også er nået ind i oktober.
Som jeg forklarede min søster; september, er efterår med lidt sommer i, november er efterår med lidt vinter i og oktober er rendyrket efterår.
Vi gik og snakkede om at vi glædede os til jul, da hun har genoptaget sin gamle yndligsaktivitet: at se julekalenderene med Pyrus. Så vi var kommet helt i julestemning, efter at have danset til sange som "det er jul og der er dejligt", "men har man venner", "det er julen der lyser, spreder varme når alting det fryser" og andre poetiske vidundere.
Aalbotg Katedralskole er hurtigt blevet min, og vi er selvfølgelig bedre end samtlige andre institutioner, diverse handelsgymnasier og tekniske skoler osv. indkluderet. Sådan er det bare. Men er også ved rigtigt og få venner, og også kende lærerne godt.
Hvis i vil vide noget om det faglige, kan jeg fælde en kort bemærkning om at min tysklære har skrevet til mig om en fremlæggelse at jeg havde en god udtale af "Kirchen". Dette stammer nok fra et fantastisk projekt jeg engang lavede med Amanda om "die Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche".
Billederne er er fra min have i dag, og omhandler mest min lillesøster, en sandkasse, en hund og et lille stykke af en vissen ærteplante, der holdes op mod en himmel, af fingrer med beskidte negle (grundet sandkassen) og afskallet neglelak (grundet manglende intiativ til neglelakfjerner).
Og fra en anden dag; et lille rødt blad på regnvåde fliser.

Film!

Her kommer en film, filmet on location på- øhh... hvad man nu kalder et areal mellem veje, stier og plejerhjem, som der ikke er noget på, men bare vokser til.Jeg gik på denne... øhh, I ved godt... sammen med min trofaste følgesvend (der var her man skulle have kaldt sin hund for Trofast), fordi at jeg ville undgå at gå fem meter bag et par + hunden Amigo. De var godt nok meget søde, og Amigo var meget vild med Laika, men jeg fornemmede at Laika havde et lidt anstrengt forhold til den, og så er det lidt pinligt at gå lige bag ved nogen, og man kan heller ikke bare sakke bag ud, for så risikerer man at de opdager at man prøver at komme væk fra dem, og det er ikke lige det fedeste at opdage. Jeg havde i forvejen, prøvet bare at gå videre, da de kom over vejen hen il mig, mest på grund af dyret, der havde blandede følelser, og jeg sådan havde gået lidt splittet foran dem et stykke tid, begyndte de kære væsner at hilse på hinanden, og så var der jo ligesom ikke så meget at køre. Det blev et par pinlige minutter (sådan føltes det) hvor jeg ikke anenede hvad jeg skule sige.

Nå, men jeg opdagede at der på... vores areal... er vokset ret meget til siden sidst jeg gik der, når man sådan kigger tæt på, og så blev der selvfølgelig filmet og taget billeder. Og resultatet... ja det er denne film. Overvejende med forskellige blomster og græssorter, men også ret meget med et vist lille, firbenet og pelset væsen, og - det er da klart - mine smukke ben.

"Hej" sagde den ene

Hundeparken, eller hvad den nu hedder, er et indhegnet område hvor man kan tage sin firbenede ven (til de mindre Sherlock-Holmes-agtige: sin hund) og lande den løbe frit rundt med nogle artsfæller (igen: hunde).

Vovsen er vild med at løbe sindsygt omkring og snakke lidt med de andre hunde, men det forholder sig sådan at jeg ikke lige ved hvad jeg skal sige til de andre hundeejere, når udvekslingen af race, alder og køn (af hunden) er overstået. Derfor er jeg ikke så vild med at gå hen til "samlings-bænken", og sludre lidt. D.v.s. at jeg går rundt i den anden ende af området, og virker meget mærkelig og asocial. Ikke just optimalt.

Da jeg sagde at min hund var vild med det, var det en overdrivelse. Nogle gange er hun det, men hun er også mindre udadvendt end de andre dyr, mens de andre spæner hen for at hilse på et nyt kræ, holder mit kræ sig i baggrunden. Jeg tror faktisk at hun er mere til mennesker end til hunde.  Hun hilser gerne meget energisk på en hver person, men hunder er hun ikke altid lige vilde med. Nogle gange vil hun gerne hilse på dem, men helst i selskab med et menneske hun kender. Derfor holdt hun sig også i nærheden af mig, og dermed på afstand af de andre hunde (bortset fra når de kom og prøvede at hilse på hende), hvilket fik mig til ikke blot at føle mig mærkelig og asocial, men også gav mig dårlig samvittighed overfor Laika.

Livet er sommetider meget hårdt og besværligt!

- men udover det er hundeparken altid et besøg værd.