Ja, og som forventet gik ferien så hurtigt at man knapt nåede at opdage at den var der. Den første skoledag, var lang, og blæste så meget at man over broen måtte gå skråt for at gå lige.
Eller jo, den gik alt alt for hurtigt, men når jeg tænker tilbage, så er der alligevel sket meget. Herunder kommer en fantastisk liste, der i store træk, og uden at berøre alle punkter, beskriver ting der er sket. F.eks. nævnes/vises ikke sauna i skoven, konsum, movie line og velkendte gader. Men det er dog omfattende nok til at vise de sokker, som jeg engang købte sammen med Amalie i en genbrugsbutik på gugvej. Ja, de er kommet til megen nytte siden!
Jeg gad ikke at lægge alle billeder jeg havde tænkt mig ind én for én, så derfor blev det sådan nogle skiftende nogen. Jeg håber at i ikke bliver alt for stressede!
- Af en eller anden grund, så kan jeg, på trods af min store tekniske begavelse, ikke oploade et eneste billede fra min computer. Ja, jeg ved godt nok ikke hvad det er for noget møg, der gør at man ikke kan trykke noget steder, men nu kan det være at jeg får mulighed for at kunne lægge dem ind her senere, ellers så må i lige forstille jer nogle "stemningsbilleder"!
JUL i min elskede by Göteborg med noget af familien
Derefter kørte vi til min mormor og morfars sommerhus i SMÅLAND
Her fejrede vi også NYTÅR (glædelig år 2013 forresten)
- og selvfølgelig årets begivenhed - MIN FØDSELSDAG - lige efter midnatsslaget. Den egentlige fejring fandt dog først sted efter nogle timer på øjet. Der var bl.a. andet flag i både pølser og flødeskum - og 16 små flag i kagen til dessert. Fantastisk.
Jeg vil afslutte den korte opsummering med at fortælle om "årets ulykke". Sidste gang vi holdt nytår + fødselsdag i Småland, kom der skorstensbrand, men i år var starten på min fødselsdag og det nye år en anden. Vi dumme mennesker tog vores arme kræ med ud for at se på det fyrværkeri vi nu lige havde. Jeg vil lige henlede læserens opmærksomhed på at mange andre hundeejere giver deres dyr piller, så de skal slippe for at være bange for fyrværkeri nytårsaften. Først var dyret slet ikke i snor, hvilket vi dog var fornuftige nok til at lave om på. Jeg stod for dette, og tænkte at når vi nu bare skulle være ude i relativt kort tid, og bare stå stille, behøvede jeg ikke at give hende hendes sele på, og fæstede derfor bare snoren i halsbåndet. Min far sagde at hvis hun blev bange skulle jeg løfte hende op, og det var jeg da også helt indforstået med og klar på. Da lys-showet begyndte, blev det stakkels dyr så panikslagen, at jeg umuligt kunne få den samlet op, og hun rev sig løs af både snor og halsbånd og flygtede. Ja, så måtte vi alle ud og lede efter hende, hvilket ikke var spor fornøjeligt. Hun kom heldigvis selv tilbage efter lidt tid, og tilbragte retsen af aftenen under et tæppe med at blive nusset og klappet. Helt i chok.
Dette skete efter at hunden tidligere på dagen var blevet ramt af en bordplade der blev klappet ned, og - inden for den samme halve time som fyrværkeriet - skræmt fra vid og sans, da samtlige personer pludselig hoppede hen i mod hende over en serpentiner, og blevet ramt af en flyvsk champangeprop. Jeg tror ikke at hun glæder sig specielt meget til næste år, hvis jeg skal være ærlig.
Men nu har hun det godt igen, og jeg har det godt, og selvom at alle ikke har det godt, så håber jeg at I har det godt, og at alle vores nytårsforsætter gå ud på at få flere mennesker og os selv til at have det godt.
Stakkels søde stakkelse Laika! Grinte kun lidt. :(
SvarSlet