Det var aften en januar. I horisonten sås stadig dagens sidste lys, gennem tætte skydækker, mens himlen ovenover var mørk. Men stjernerne skinnede klart og tydeligt, og dannede de kendte stjernebilleder. "Orions bælte" sagde han. "Og resten af Orion" svarede den ældste, der ønskede at pointere at, det ikke blot var hans bælte, men hele ham der var til stede, og desuden udtrykke sin mening om, at det var ret besynderligt og ufuldstændigt, at kun nævne bæltet, når resten af manden også er der, men blev hurtigt mindet om at hendes forældre altid havde vist hende det let genkendelige bælte. Desuden lyste (eller rettere sagt spejlede solens lys) månen så kraftigt, at det lignede en spotlight der var sat op til anledningen, og lod træerne i haven lave skygger på den oplyste sne.
Alt dette viste en far for de fire søskende, hvoraf to af dem frøs (de to samme der for øjeblikket sover), mens faren og den ældste mente at de elskede kulden, om ikke andet så denne kulde, og den næstældstes holdning vedrørende kulden var uvis; ved et vindue en aften den 24. januar 2013.
Du skriver godt! Jeg troede slet ikke det var din familie du skrev om til at starte med. Sådan nogle indianer-nogen tænkte jeg det var.... Hoho
SvarSlet