Over-gaffatapet, overskud og andre overvejelser

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden jeg skrev nogle begavede ord herinde sidst, men det er der altså ikke noget at køre ved. Overskud er en mangelvare, og den må disponeres rigtigt. F.eks. blev der overskud nok i morges til at gå i skole, hvilket der gerne må være overskud til flere gange. Min plan er at lige så stille vænne mig til at kunne gå i skole de fleste morgner, når jeg ikke kan cykle mere pga. alt den sne der sikkert kommer i år. Det glæder jeg mig faktisk til.
Men med hensyn til at cykle i skole, så blev det i går gjort med et ekstra twist. Da min egen cykel ikke har det så godt i øjeblikket, bruger jeg min mors/ min fars, hvilken jeg så kom til at ødelægge en lille smule. Eller, det var ikke mig der gjorde at den væltede, men alligevel. Derfor var mig og far ude og fikse den med noget gaffatape, og da far spurgte mig om det egentlig var pinligt, eller en smule sejt, svarede jeg, synes jeg selv, ret godt; "Det er en hårfin grænse".
Egentlig har jeg altid, eller i hvert fald længe, syntes at gaffatape er noget opreklameret stads. Efter et par kvikke bemærkninger i diverse tegnefilm m.v., blev det pludselig til den sjoveste "sandhed" at hvad der ikke kan laves med gaffatape, kan slet ikke laves. Lige sådan en ting som sådan en som mig tager afstand fra. Men nu må jeg godt nok erkende, at jeg faktisk cyklede i skole med gaffatape på skærmene.
Det er faktisk meget sjovt med mig når man tænker nærmere over det. Et eksempel kan være at jeg altid både er ældst og yngst. I familiens skød har jeg altid været den ældste (af min generation altså). Men både i folkeskolen og nu er jeg klart den yngste i klassen (nu mere end dengang). Ikke fordi at det gør nogen synderlig forskel, men kan dog argumentere for at det bare vidner om at jeg kan følge med på et mindst lige så højt intellektuelt nievu som ældre folk ed mig, Men det er nu aligevel pudsigt, selvom at det giver fuldt logisk mening. Men det skulle ikke undre mig hvis jeg var den yngste kat på hele etablissementet.
Det egentlige og vigtige problem er snaree alle de valg man er nødt til at træffe, eller snarere alle de valg man ikke alle kan træffe. Så var det altså nemmere i folkeskolens sorgløse tid - okay, måske ikke helt sorgløse, men trods alt enkle tid.
Og så er det blevet november - den sidste efterårsmåned. Faktsisk så lavede jeg matematikaflevering ind i november - en ret fin detalje. Hold op hvor er det gået hurtigt!
Tre usammenhængende sætninger som nu bliver til fire. Det blev efterhånden til en del ord.