I september (for oceaner af tid siden) skrev jeg et indlæg, som bl.a. indeholdt efterårets ankomst på Nørresundby torv. Nu vil jeg lave noget tilsvarende bare i juleversionen. Der ser nemlig helt jule-agtigt ud, og juletræet står bare og venter på at blive tændt. Det første der slog mig, da jeg stod der var, at det virkelig er oceaner af tid siden jeg stod på torvet og fotograferede visne blade. Det er helt vildt som tiden er fløjet af sted siden da, og at der allerede er gået næsten et halvt år siden jeg startede på gymnasiet i august. Et halvt år ud af tre - en hel sjettedel. Og jeg er knapt nok gået i gang. Det kan faktisk godt virke en smule stressende, når man sådan kommer til at tænke på det. Og lidt sørgeligt at det hele forsvinder før man egentlig opdager at det har været der...
Men i hvert fald så skulle dette virke som noget, der kan få julehumøret i vejret. Det står nemmelig heller ikke så godt til med det lige for tiden, hvilket nok hænger sammen med, at jeg knapt kan fatte at det er december lige om lidt.
Nørresundby torv er nemlig pyntet med lyskæder i træerne, som lyser op i det tidlige mærke, og hvert et butiksvindue er dekreret med nisser, julekugler, lyse osv..
Og det skader jo heller ikke at det har sneet næsten hele dagen i dag...