Der er så meget at fortælle, at jeg ikke ved hvad jeg skal starte med. Derfor er det jo en god ide at starte med slutningen. Jeg har her i dag fået lavet et hul i mit ene øre, sådan lidt højt oppe, fordi at min lillesøster skulle have hul i ørene, og min mor spurgteo m jeg også ville have det - og ja, hvorfor ikke. Udover det er jeg lige kommet hjem efter omkring en måned i Sverige. Selvom jeg elsker at være i mit andet hjemland, var det nu helt rart at komme hjem igen.
Vi (mig+bror+søster) startede med at være hos min farmor i Göteborg. Efter min mening verdens smukkeste by! (ikke kun fordi at jeg er født der). Det var nogle dage fulde af det gode gamle indhold; gårture blandt bakkede gader, klipper og lange alléer, paddanbåten for 117. gang (en slags sightseeing-båd, der sejler rundt i kanalerne og havnen - anbefales) klatring på Brännös klipper osv. osv.
Min farmor lejede en bil, så derefter kørte vi ud til min gammelmorfars (oldefars) sommerhus, hvor både min farmor og far har været meget som barn. Da vi nåede der ud efter en times kørsel, opdagede vi at min søster havde glemt sine ting der hvor vi lejede bilen, så vi måtte køre hele vejen tilbage og ud igen. Her brugte vi tiden på at bade, tegne, læse, at rulle ned ad bakken i haven, og en meget sjov variant af dødbold, som min farmor var den bedste til. (det havde vi ikke lige regnet med...) En dag kørte vi ind til byen Kungälv, som er kendt for to ting; deres gamle fæstning, og Göteborgs Kexfabrik som ligger der. Her kan man købe kiks som er tilovers eller gået i stykker, i noget der hedder "Bräckboden". Min bror købte mest, selvom min farmor var meget opsat på at købe "baddare", en slags blanding af en flødebolle og det der skum-slik med chokoladeovertræk.
Herefter hentede min far min lillesøster, og mig og min bror var et par dage med farfar, ligeledes i Göteborg. Her gik vi ture, var i melodiline (verdens bedste filmbutik), var i biografen og på Liseberg, hvor vi spillede alle vores penge væk, på diverse slikhjul, og vandt en pose biler og to plop-stænger. To sejrer blandt MANGE spil.
Så kom min mormor og morfar + hund, og hentede os. Vi skulle til deres sommerhus i småland. Igen en stor fornøjelse. Min mor og mine søstre sluttede sig til os et par dage efter. Her fik vi også nogle dage med min morbror, tante, fætre og kusine, samt min mors fætter og hans familie. Et par hektiske dage, efterfulgt af den sædvanlige ødegårds-mode, en tilstand som man altid får efter noget tid; dageneflyder sammen, og man har intet begreb om tiden eller hvad man har gjort hvornår. Men i hvertfald to uger fulde af svampeplukning, gåture, kano- og kajaksejling, badning, sauna, ild i pejsen og alt det sædvanlige! Ren afslapning.
Mine søskende og min mor mødtes med min far (der lige havde afleveret sin Phd!!! - endlig!) i Göteborg, hvor vi overnattede på et hotel, før vi vendte snuden hjemad.
Jeg regner med at jeg, når jeg har fået taget mig sammen til at samle billeder fra diverse kameraer og mobiler, lægger en masse billeder ind fra ferien. Jeg har ikke lige overskud lige nu - min værelse roder!
Gud fader bevares Emilia! Et hul i øret??? du er tosset! Sejt! Nå, men du må gerne ringe snaaaaart! Vi skal jo på cykeltur!!!!!!!!
SvarSlet