mandag den 20. august 2012

Halloooo!

Hej mennesker... Eller menneske, eller noget...
Nu er der gået nogle dage + en weekend, siden jeg startede i gymnasiet. I weekenden var jeg i Göteborg til min fætters navngivning, men hvad der er mere interessant, ikke for at klage på en god gammeldags familiefest, er svaret på mit forrige spørgsmål. Hvordan er det gået resten af dagene.
Ja, mit umiddelbare svar vil være: bedre end forventet. Et lidt mere uddybende svar vil fortælle, at jeg i onsdags mødte op i skolegården med første udfordring; at finde min klasse, og frygten for at huske galt og gå hen til den forkerte. Der var dog ikke noget at være bange for der, og min bekymring for totalt ingen kontakt med de andre, var heller ikke relevant. Jeg kom hurtigt med i samtale, som handlede om lidt af det man nu snakker om med folk som man ikke kender. Der viste sig heldigvis at være andre som heller ikke kendte nogen fra vores klasse, og det blev ret hyggeligt. Allerede efter den første dag, der gik med praktiske informationer, rundvisning (for tredje gang i mit liv) og "kreative aktiviteter" følte jeg faktisk at jeg kendte dem en lille smule, og i hvert fald hørte sammen med dem på et aller andet plan.
Efter den dag er der groft sagt sket følgende ting i min tid på skolen; jeg har deltaget i mange samtaler, ikke som midtpunkt, men dog som deltagende element, fundet ud af at de faktisk mener det med at vi skal være en elektronisk klasse alvorligt, blevet meget træt af at præsentere mig selv for lærere, der alligevel glemmer det igen blandt alle de andre, mødt Amalies mor på vej derhen - en meget vild oplevelse, blevet forvirret, sikker og så forvirret igen osv. osv.
I morgen skal alle 1.g'ere på overnatningstur til Livø, og i overmorgen har min far fødselsdag. En ting jeg er sikker på, og en ting som jeg både glæder mig til og bæver ind for.
Vi må se hvordan det går.
Fortsættelse følger...

1 kommentar:

  1. Du skal nok klare det, Emilia! Folk kan altså godt lide dig:)

    SvarSlet