At trampe Lundbykrat tynd, og observere efterårets ankmost

Halloooo!
Det er efterhånden blevet til i søndags, men det er dog heller ikke så forfærdeligt lang tid, når man tænker nærmere over det...
Jeg og den hjemvendte Amalie tog på udflugt til Lyndbykrat, spiste mad og vandrede rundt. Du kan også se om det på Amalies Blog, ja nogle er bare mere effektive end andre...
Nå men jeg vil lade alle billederne tale for sig selv. Også fordi at jeg ikke har oceaner af tid til min rådighed.
Dem er der tilgengæld nok af.
Der kommer også et par billeder af efterårets intog på Nørresundby torv.

den hjemvendte.

 

 den tilbageblevne

 



den malende proffesor

 



skarnbassen

 

En Katedral af trær.

 

 

 

opbrindelse: min vindueskarm

Ankomsten på Torvet

  Nu med fødder. - hvorfor? hmmm... som et slags størrelsesforhold. Bemærk: mine fødder er større end gennemsnitet.

 

 

Bedre sent end aldrig...

Ja, okay. Jeg indrømmer det! bedre
Det er ikke gået så godt med at lægge de billeder fra min sommerferie ind, og nu synes jeg ligsom at en grænse er nået. Ja. På et eller andet plan.
Derfor har jeg nu valgt at køre dovne-stilen, og lægge de billeder ind, som jeg lige har på computeren pt., og så bare sige at det var det.
Nå, her komme den noget amputerede og forsinkede version af min sommerferie.
(se mere om min sommerferie i tidligere indlæg)

Göteborg; park+drivhus, paddanbåten...

 

Bränö i Skærgården.

Sommerhuset på Sundhammer og udsigten fra min farfars lejlighed ved nattetid.

 

Småland; sø-sejlads m.m.

(tag jer ikke af billedet der vender forkert...)

 

Lettelse!







Klumpedunse på cykeltur

En lille historie:

I dag efter en lang hård dag, og lige efter en fysiktime omkring tryk, skulle jeg så cykle hjem.

Det lyder jo meget normalt, men det bliver vildere...!

Da jeg skulle trække min cykel, skulle jeg af en lille kant (som en kantsten) - hvor galt kan det gå? - meget. På en eller anden måde fik jeg drejet cyklen for meget, så den stod på tværs foran mig, og jeg gik lige ind i den, så den vælter. Denne episode bliver voldsomt forværret af, at min far nu går og sukker over, at oversiden af den ene cykellygte mangler - den bedste vi nogensinde har haft, som han siger. Der var heldigvis ikke så mange andre lige der, kun en der hedder Katrine, fra min klasse, og en anden pige, der sammen med os andre fandt det meget morsomt. Herefter blev det lidt besværligt, da hun skulle forbi os, og Katrine og jeg går til hver sin side - nå, men det er en anden sag. Vi cyklede nu afsted, og alt virkede fint, men så kommer vi til et kryds hvor vi skal til venstre. Ved krydset står to drenge fra min klasse, som jeg så siger "vi ses" til. Men i al hast, glemmte jeg at række hånden ud når jeg svingede, og som det trafiksikre menneske jeg er, rækker jeg venstre lab ud, midt ude på vejen. Jeg kan stadig ikke gætte hvad der skete, men på en eller anden måde, fik jeg stoppet cyklen, stadig midt ude på vejen, og dunkede hele mit luksus-legme lige inde i stangen som styret sidder på, hvilket giver mig temmelig megen smerte ved de ædlere dele (det gør stadig ondt...), hvilket jeg selvfølgelig ikke lader mig mærke med. Det hele mens alle stod og så på. Jeg måte nærmest halte hen til kantstenen, hvor jeg måtte stå og vente i evigheder på Katrine, der var fanget på den anden side, og ikke kunne komme over for alle de biler, der lige pludselig skulle forbi.

Nå nå, derefter gik det hjemad uden flere ulykker.

Vind, vand og biogas

 

I dag har der været energi-tur for de naturvidenskablige klasser. Det inkluderede en masse bus-køring , en rundvisning på et center for vedvarende energi, et biogasanlæg, bølgeengergi anlæg og en vindmølle. Bus-køringen var helt fin, det var en ny og komfortabel bus, mange mennesker at snakke med, hyggelig stemning og musik ud af højtalerne.

Det var en dobbeltdækker, og jeg sad øverst hele tiden (der var usædvanligt nok flest pladser øverst...?).

Centeret var første stop. Her fik vi en rundvisning, der omfattede mangt og meget, bl.a. vindmøllevinger, solceller, solvarmeanlæg, et underjordisk hus, et drivhus, der skulle fungere som et selvstændigt økosystem, og et hus af halm/hø (sjov og sand historie: guiden fortalte at naboens ko engang var sluppet fri, og... ja, resten af historien er tydelig, derfor har de nu sat træ som beskyttele rundt omkring)

Rundvisningen på centeret trak ud, så det blev en tour de spurt ved biogasanlæget. Vi hilste på en hund, så nogle stinkende tanke, en larmende motor og en kontrol pogram, og hørte lidt om det hele - også om hunden.

Bølgeanlæget var lidt vildt. man skulle gå på en lang (jeg talt omkring 383 skridt), smal, spinkelt udseende, temmelig rusten, og gyngende bro, ved de største bølger jeg nogen sinde har set (tror jeg, det er ikke lige lykkedes mig at fange de vildeste på billederne, så det overladet jeg til jeres fantasi). Der ude fik vi også at se hvordan det hele virker. Det var en slags prøve for nogle der skal ud og stå i nordsøen.

Vindmøllen handlede om at man skulle komme op i den. Der var nogen der havde slukket lyset, så jeg og tre andre var nødt til at kravle op i bulder mørk - og op vil sige 56 meter af ukendte stiger. Der oppe mødte vi nogle andre fra klassen, to ingenører, en generator der ikke var tændt, og to små vinduer, med ´mildt sagt meget vind uden for. Ja, nu har jeg; været i en vindmølle, rørt ved en vindmøllevinge der sidder på en fungerende vindmølle, snakket med to udenlandske ingenører oppe i en vindmølle,skrevet mit forbogstav på indersiden af "stolpen" af en vindmølle med olie fra vindmøllen... var der mere? Sikkert, hvis jeg tænker mig om, hvilket jeg ikke har tid til lige nu...

Nå, en god tur med klassen +.

 

 

Noget blåt og noget mere...

Det spidser til i skolen. Lektiemængden bliver bare større og større, og det føles som om at dagene bliver længere. Det er også derfor at jeg ikke lige har kunnet skrive noget på bloggen den seneste tid. man må altså lige bære over med mig hvis det ikke lige bliver hver/hver anden/hver tredje/hver fjerde (osv.) dag jeg laver et nyt indlæg. Jeg skal nok prøve at få tid til det hele.
Nå med denne lille opdatering eller hvad man kan kalde det kommer et par billeder som jeg tog på min mors fødselsdag i mandags og en westernsang til at høre til:)

GRØN MAND!!!

På trods af solskinsvejret - selvfølgelig, det var jo min mors fødselsdag (selv tak mor), så sneg der sig aligevel lidt efterår ind i billedet!