Min søster sad og så den der tegnefilms Robin Hood hvor de er dyr, som hun har købt for noget tid siden. Da hun første gang så den, så tænkte jeg at deres stemmer var anderledes end jeg huskede dem fra alle de gange jeg har set den som lille. Jeg synes ikke at det kunne passe at de havde lagt nye stemmer til - for hvorfor skulle de gøre det? Men pludselig, da jeg hørte Prins John snakke, slog det mig. Jeg så altid den video som vi havde, og den var på svensk! Så her i dag da min bror sagde: "Lyder deres stemmer ikke anderledes end de plejer?" kunne jeg stolt svare, at det er fordi at vi er vokset op med den på svensk.
Jeg havde nogenlunde den samme oplevelse, da jeg en morgen sidste weekend, kom ned til den selv samme søster, der sad og så Madicken på Ramasjang. Hvis jeg nogensinde har haft et idol, så er det Madicken. Det er virkelig træls den åndsvage danske oversætter-stemme som de har lagt hen over, men det var alligevel fedt at opdage, at jeg stadig kan dem udenad, og stadig kan føle et sting af oprørsk skadefro og morskab, når provstinden opdager at de har taget tjenestepigen Alva med til høstballet, og at skorstensfejeren, der lige har slukket en skorstensbrand og er gift og har fem børn, oven i købet kommer og danser med hende, eller når borgmesteren gør noget "som ellers kun meget små børn gør" da han er oppe og flyve, mens Abbe loopede hele TO gange...!
Det er utroligt hvordan sådan noget hænger så godt fast, efter flere år. Men det er jo også noget som man har brugt mange timer på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar