Jeg har bare lige tænkt mig at anbefale min mormors nyoprettede blog.
Jeg prøvede for et par dage siden at forklare hende hvad en blog går ud på (hun kunne ikke helt se forskellen mellem en blog og facebook), og at man kan skrive lige hvad man har lyst til - og lige så meget man har lyst til - på sin blog (hvorefter hun spurgte om hun kunne skrive om kontanthjælpsreformen, hvilket jeg svarede ved at gentage at man kunne skrive hvad man havde lyst til). Hun blev - til min store overraskelse - så interesseret at hun besluttede sig for at oprette sin egen. Hun har nemlig længe overvejet at skrive et læserbrev, og jeg fortalte hende at en blog var hendes helt eget forum for læserbreve - bare så I er forberedte...!
Det skal inkluderes i overvejelserne at hun først lige er kommet igang med den - med min hjælp.
Hun har tænkt sig at man skal kunne debattere det hun skriver i kommentarerne, så skriv endelig nogle kommentarer hvis I føler for det!
I kan se hendes blog her.